Du kigger ud over græsplænen en tidlig morgen, og hjertet synker lige et par centimeter. Den grønne plæne, du har brugt tid og kræfter på at holde pæn, er pludselig oversået med mørke jordbunker, og bedene i haven ser raserede ud.
Den første tanke er næsten altid: Er det en muldvarp eller en mosegris?
Mange husejere skærer de to underjordiske gæster over én kam, fordi de begge skubber jord op på græsplænen. Det er dog en alvorlig fejl. Muldvarpen og mosegrisen har vidt forskellig biologi, lever af vidt forskellige ting og kræver helt forskellige fremgangsmåder at bekæmpe. Sætter du ind med den forkerte metode, spilder du både tid og penge, mens ødelæggelserne i haven fortsætter.
For at forstå skaderne i haven skal man først forstå, hvem man er oppe imod.
Muldvarpen (Talpa europaea) er hverken en mus eller en gnaver. Den er et pattedyr i insektæderfamilien. Den har en cylindrisk krop, tæt sort pels og to enorme, skovlformede forpoter med kraftige kløer, der er som skabt til at grave i hård jord. Muldvarpen er næsten blind, men har en fænomenal lugte- og følesans. Den lever et ensomt liv under jorden og er 100 procent rovdyr.
Mosegrisen (Arvicola amphibius) kaldes også for en vandrotte, men den er i virkeligheden Danmarks største museart. Den har en rund, kompakt krop med en but snude, små, pelsklædte ører og en relativt kort, håret hale. Pelsen er mørkebrun eller sort. Mosegrisen lever primært af planteføde og er en dygtig svømmer, hvorfor den ofte slår sig ned i haver nær søer, åer, gadekær og fugtige områder.
Du ser sjældent selve dyret, da begge arter tilbringer langt størstedelen af deres liv i mørket under jorden. Du skal i stedet fungere som detektiv og kaste et grundigt blik på jordbunkerne.
Skuddet er højt, symmetrisk, regelmæssigt og kuppelformet som en miniaturevulkan. Graver du forsigtigt jorden væk fra skuddet, vil du opdage, at gangen fører lodret ned i midten af bunken. Jorden er trykket op nedefra i store, faste klumper — helt ren og stort set aldrig med rødder eller planterester. Skuddene ligger ofte i en forholdsvis lige linje.
Skuddet er mere fladt, uregelmæssigt, rodet og bredt ud over græsset. Hullet ned til gangsystemet sidder næsten altid skråt placeret i siden af bunken, aldrig i midten. Jorden er mere finfordelt, men ofte opblandet med afgnavede plantestumper, strå og rødder. Mosegrisen lader desuden ofte sine huller stå helt åbne — dækker du et mosegrisehul til, genåbner den det typisk inden for kort tid, mens muldvarpen straks forsegler sit gangsystem igen.
Hvis du stikker en søgepind eller en lang skruetrækker ned i jorden i nærheden af skuddene, kan du mærke forskel på gangsystemerne:
Ligger som regel forholdsvis dybt i jorden (10 til 30 cm nede). Gangene er hårde, veldefinerede jagtgange, som muldvarpen patruljerer flere gange i døgnet for at fange regnorme og larver, der falder ned i gangen.
Ligger helt tæt på overfladen, ofte kun få centimeter under græsspidserne. De er så overfladiske, at du ofte kan mærke græsplænen fjedre eller synke sammen, når du går på den. Mosegrisen gnaver græsrødderne over nedefra, hvilket får græsset direkte over gangene til at visne i lange, gule striber om sommeren.
Det er på skadesbilledet i dine bede og din køkkenhave, at forskellen bliver absolut tydeligst.
Muldvarpen er 100 procent kødæder. Den spiser regnorme, tusindben, snegle og billelarver som f.eks. gåsebillelarver. Muldvarpen rører aldrig dine planter, rødder eller blomsterløg. Dens skadevirkning er udelukkende visuel og praktisk: Den skubber jord op på plænen, laver ujævnheder og kan frilægge rødder ved et uheld, når den graver sine gange.
Mosegrisen er 100 procent vegetar og en ekstremt grådig én af slagsen. Den lever af saftige rødder, blomsterløg og knolde. Hvis hele rækker af gulerødder eller kartofler forsvinder i køkkenhaven, dine tulipanløg er gnavet væk om foråret, eller et frugttræ pludselig visner og kan rokkes let, er det stensikkert mosegrisen — den gnaver hovedrødderne helt over tæt ved stammen.
Fordi de to dyr har så forskellig biologi og adfærd, kan du ikke bruge den samme bekæmpelsesmetode til dem begge.
Da muldvarpen udelukkende spiser levende bytte, virker lokkemad overhovedet ikke på den. Muldvarpe bekæmpes bedst med mekaniske saksefælder, der spændes op og placeres helt præcist i en aktiv hovedgang uden at efterlade menneskelugt eller løs jord — eller med professionel gasning, udført af autoriserede skadedyrskonsulenter med godkendte midler.
Mosegrisen kan fanges i særlige smækfælder eller trådfælder placeret direkte i gangsystemet, ofte agnet med æblestykker eller gulerødder. Professionel bekæmpelse med godkendte præparater udlagt direkte i gangene kræver stor erfaring, da mosegrisen er ekstremt mistænksom over for menneskelugt og hurtigt blokerer gange, hvis den fatter mistanke.
Når de underjordiske gæster først er fjernet, kan du tage et par forholdsregler for at gøre haven mindre attraktiv for nye tilflyttere:
Vi har samlet adfærd, livscyklus og kendetegn på egne sider.
Uanset om det er muldvarpen, der har ødelagt din flotte græsplæne, eller mosegrisen, der æder din køkkenhave og dine frugttræer, kræver det erfaring og det rette udstyr at slippe af med dem permanent. Hos SkadedyrFyn identificerer vi det præcise skadedyr og sætter ind med de mest effektive metoder, så din have kan blive flot og fredelig igen.